Miljøstyrelsens hjemmeside

Opret bruger Log ind

Landskab og planforhold

RSS
Alle   §11    §12   

Ansøgning

Vurdering

Dette afsnit blev sidst ændret d. 15 okt 2015

Sådan gør du

Du skal som kommunal sagsbehandler vurdere og beskrive nybyggeri og en eventuel tilbygnings påvirkning af det omkringliggende landskab. Du skal for det første afklare, om bygningen er erhvervsmæssigt nødvendig for husdyrbruget, og om den opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. I så fald kan bygningen i de fleste tilfælde godkendes, hvis blot alle lovpligtige afstandskrav i reglerne om bygge- og beskyttelseslinjer er overholdt. Der kan eventuelt stilles vilkår.

Du skal således undersøge, om de ansøgte anlægsdele er i konflikt med planlovens regler om beskyttelses- og byggelinjer. Du skal tage stilling til, om en evt. overskridelse er uproblematisk, kræver dispensation eller vil medføre et afslag på ansøgningen.

Du skal herudover undersøge, om det ansøgte strider mod retningslinjer i kommuneplanen.

Hvis bygningen skal opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer (også kaldet "fritliggende"), eller bygningen er af industriel karakter eller udgør et fællesanlæg for flere ejendomme, er udgangspunktet, at bygningen ikke kan godkendes uden videre. I så fald skal du tage nærmere stilling til, om den valgte placering af bygningen er forenelig med de landskabelige hensyn på stedet, og der kan stilles vilkår om skærmende beplantning og farve-og materialevalg for byggeriet.

Hvis du vurderer, at den ønskede placering strider mod landskabelige hensyn - f.eks. som angivet i kommuneplanen - skal du i dialog med ansøger anvise en anden placering, eller - hvis der ikke kan findes en anden placering - meddele afslag, jf. lovens § 19, nr. 2, jf. 32. Placeringen af en bygning kan eksempelvis stride mod landskabelige hensyn, fordi den vil skæmme særlige udsigter eller vil kunne ses over store afstande. Se nedenfor hvordan afvejningen kan gennemføres i praksis.

Der gælder særlige regler for gyllebeholdere, der placeres fritliggende af hensyn til markdriften, jf. lovens § 27, stk. 2. Disse skal som udgangspunkt altid godkendes, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer taler imod den valgte placering . Ved godkendelse skal der i givt fald opstilles bestemte vilkår, jf. straks nedenfor i afsnittet retsgrundlaget. Afgørelsen skal indeholde en begrundelse for, at placeringen er nødvendig af hensyn til markdriften.

Retsgrundlag

Husdyrgodkendelseslovens § 19 har bl.a. følgende ordlyd:

"§ 19. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter §§ 11, 12 eller 16 sikre sig, at
1)
2) husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

Af forarbejderne til husdyrgodkendelseslovens § 19, stk. 1, nr. 2, fremgår bl.a.:

"§ 19, stk. 1, nr. 2, sikrer tillige, at husdyrbrug ikke etableres, udvides eller ændres, uden at det sker under varetagelse af hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet og i overensstemmelse med internationale forpligtelser. Bestemmelsen giver f.eks. kommunalbestyrelsen mulighed for at varetage hensynet til de landskabelige værdier, jf. § 1, stk. 2, nr. 7 og 8, ud fra eksempelvis et æstetisk, kulturhistorisk eller geologisk synspunkt. Kommunalbestyrelsen har efter planlovens § 12, stk. 1, pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse. Med henvisning til kommuneplanen kan kommunalbestyrelsen afslå ansøgninger om tilladelser eller godkendelser efter denne lov og fastsætte vilkår med henblik på kommuneplanens gennemførelse. "

Husdyrgodkendelseslovens § 22 har følgende ordlyd:

§ 22. Ved opførelse af ny bebyggelse på et husdyrbrug uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer og opførelse af ny bebyggelse, der ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, skal kommunalbestyrelsen ved vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter § 10 eller en godkendelse efter § 11 eller § 12 sikre sig, at de landskabelige værdier ikke tilsidesættes.


Stk. 2. For byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt, og som opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal kommunalbestyrelsen vurdere beliggenheden og udformningen af det ansøgte.

Af forarbejderne (de specielle bemærkninger til § 22 i lovforslaget) fremgår:

"§ 22 erstatter kravet i planlovens § 35, stk. 1, om landzonetilladelse til opførelse af visse nye bebyggelser til husdyrproduktion med et krav om vurdering i forbindelse med en tilladelse eller godkendelse efter § 10, § 11 eller § 12. Der er ikke med denne lov tiltænkt nogen ændring af den gældende landzoneadministration. De landbrugsbygninger, der ikke kræver tilladelse eller godkendelse efter denne lov, reguleres fortsat efter planlovens § 35, jf. dog § 36. Det gælder f.eks. bebyggelse på plantebrug eller bebyggelse på husdyrbrug under 15 dyreenheder.

Lovforslagets § 22, stk. 1, skal derfor sikre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en tilladelse eller godkendelse skal vurdere om de landskabelige hensyn er varetaget i de tilfælde, som tidligere krævede en landzonetilladelse. De øvrige hensyn, som kommunalbestyrelsen i dag varetager i forbindelse med opførelse af nyt landbrugsbyggeri, skal fortsat varetages gennem lovforslagets øvrige bestemmelser samt kommunalbestyrelsens ret og pligt til efter planlovens § 12, stk. 1, at virke for kommuneplanens gennemførelse. "


Husdyrgodkendelseslovens § 23 har følgende ordlyd:

"§ 23. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter § 11 eller § 12 varetage følgende hensyn:
...
4) Hensynet til de landskabelige værdier."

Husdyrgodkendelseslovens § 27, stk. 2, har følgende ordlyd:

§ 27.
Stk. 2. For så vidt angår beholdere til flydende husdyrgødning, skal kommunalbestyrelsen tillade eller godkende en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter § 11 eller § 12 skal indeholde vilkår om, at beholderen afskærmes med beplantning og fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften.

Vil du vide mere?

Flowdiagram

Hvad skal afklares og beskrives?

Indledning og baggrund

Efter gældende praksis i landzoneadministrationen skal kommunalbestyrelsen inddrage en række hensyn i den konkrete vurdering af en ansøgning om nyt byggeri i landzone. Der kan være tale om landskabelige, geologiske, kulturhistoriske, naturmæssige, miljømæssige, erhvervsmæssige og rekreative hensyn.

Særligt skal det fremhæves, at hensynet til bevarelsen af landskabelige værdier har skullet varetages i landzoneadministrationen siden by- og landzoneloven i 1969. I 1990 fastslog planloven tillige betydningen af at varetage de æstetiske og kulturhistoriske hensyn i landzoneadministrationen, fx i forbindelse med tilladelse til ny bebyggelse og anlæg, der kan påvirke byer, landsbyer og landskabet.

I de landzonearealer, der er omfattet af planlovens kystnærhedszone, skal landzoneadministrationen styres af hensynet til både at friholde det åbne land og selve kystområderne for ny bebyggelse. Efter planlovens § 35, stk. 3, må der kun meddeles landzonetilladelse, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til kystinteresser. Dette hensyn skal fortsat varetages i forbindelse med bebyggelse på husdyrbrug, der kræver tilladelse eller godkendelse.

Særlige regler for gyllebeholdere, der opføres i det åbne land Husdyrgodkendelsesloven indeholder særlige regler for opførelse af gyllebeholdere i det åbne land (uden tilknytning til ejendommens øvrige bebyggelse), hvis dette sker af hensyn til markdriften.

Kommunalbestyrelsen skal tillade eller godkende en af hensyn til markdriften ønsket placering af beholdere til flydende husdyrgødning, med mindre hensynet til landskabet, natur og miljø samt naboer taler afgørende imod placeringen.

De modstående hensyn skal således være meget væsentlige (typisk miljøhensyn), hvis placering af en gyllebeholder af hensyn til markdriften skal nægtes. Kommunen skal dog forholde sig til, om beholderens placering reelt afspejler et behov af hensyn til markdriften.

Hvad er omfattet af kravet om en vurdering?

Lovforslagets krav om en vurdering efter § 22 vedrører alene opførelse af ny bebyggelse og tilbygninger men ikke ombygninger, renovationer af eksisterende anlæg mv. Kommunerne skal dog varetage hensynet til landskabet efter § 23, nr. 4, hvorfor også ombygningers påvirkning af landskabet skal indgå i vurderingen.

Kravet om en vurdering efter reglerne i husdyrgodkendelsesloven gælder kun, hvis den nye bebyggelse anvendes til husdyrproduktion, herunder også f.eks. maskinlænger og halmlader, men ikke ansøgninger om etablering af boliger, detailsalg, vindmøller og lignende.

Etablering af sådanne bygninger på en ejendom med et husdyrbrug skal fortsat reguleres af planlovens § 35 og § 36. Hvis husdyrbruget også indbefatter sådanne aktiviteter, skal disse aktiviteter have sædvanlig tilladelse efter anden lovgivning, herunder planloven, miljøbeskyttelsesloven mv. Se endvidere afsnittet om biaktiviteter.

Hvordan skal der gennemføres en vurdering af landskabspåvirkningen?

Ved vurderingen af det landskabelige skal der foretages en afvejning af på den ene side det ønskede byggeris placering og nødvendighed for husdyrbruget over for på den anden side de landskabelige hensyn i området. Ved vurdering heraf skal følgende to faktorer tages i betragtning:

Er byggeriet erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsejendommen?

De fleste driftsbygninger på en landbrugsejendom anses for erhvervsmæssigt nødvendige. Meget store landbrugsbygninger med industriel karakter eller fællesanlæg, der knytter sig til driften på flere ejendomme, anses ikke som erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommen.

Opføres byggeriet i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer på ejendommen?

Ved de hidtidige bebyggelsesarealer forstås primært det område, hvor ejendommens eksisterende bygninger ligger samlet. Hvis ejendommens bygninger ikke ligger samlet, skal der ved de hidtidige bebyggelsesarealer forstås de arealer, hvorpå hovedparten af ejendommens driftsbygninger ligger, eller det areal, hvorpå ejendommens stuehus har ligget. Vær dog opmærksom på, om der er tale om en sammenlagt ejendom, hvor flere bygningssæt kan betragtes som "de hidtidige bebyggelsesarealer", jf. "Naturklagenævnet Orienterer" nr. 344.

Efter praksis for landzoneadministrationen forstås ordene ”i tilknytning til” således, at en beboelsesbygning skal opføres inden for en afstand af ca. 20 m fra de hidtidige bebyggelsesarealer. Hvad angår driftsbygninger, kan der ikke angives en vejledende afstand for hvornår bygningen ligger i tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, fordi driftsbygninger kan være meget forskelligartede i anvendelse og i deres påvirkning af omgivelserne. Miljøklagenævnet har i sin afgørelse af 25. juni 2010, j.nr. MKN-130-00058, udtalt følgende om vurderingen af, om byggeri opføres fritliggende: ”I vurderingen indgår både karakteren af den allerede eksisterende bebyggelse og terræn- og landskabsforhold i øvrigt. Afgørende er, om den nye bygning sammen med ejendommens øvrige bygningsmasse visuelt opfattes som en helhed og således ikke får karakter af spredt bebyggelse.” Efter Miljøstyrelsens vurdering bør en driftsbygning, som placeres højst 20 m fra de hidtidige bebyggelsesarealer, betragtes som placeret i tilknytning hertil. Hvis afstanden er større end 20 m, skal kommunen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fritliggende placering.

Faktorerne har følgende betydning for vurderingen overfor de landskabelige hensyn:

Erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, som opføres i tilknytning til den hidtidige bebyggelse

Ønsker ansøger at opføre erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri i tilknytning til den hidtidige bebyggelse på ejendommen er det altovervejende udgangspunkt, at dette uden videre skal godkendes. Kun i tilfælde, hvor landskabelige hensyn taler afgørende derimod, kan der meddeles et afslag, jf. husdyrgodkendelseslovens § 19, stk. 1, nr. 2, jf. § 31. Der kan dog i givet fald stilles vilkår om indpasning i landskabet (farvevalg, beplantning mv.), jf. vilkår nedenfor.

Erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri, som opføres uden tilknytning til den hidtidige bebyggelse

Er der tale om erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri kan kommunen som hovedregel ikke meddele afslag på godkendelse. For disse kan der derfor som alt overvejende hovedregel ikke gives afslag på opførelse af bygningen et sted på ejendommen.

Husdyrgodkendelseslovens § 22, stk. 2, viderefører kommunalbestyrelsens mulighed for at regulere beliggenhed og udformning af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, der opføres uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer. Kommunalbestyrelsen kan efter denne bestemmelse vurdere beliggenhed, herunder anvise en alternativ beliggenhed for bygningen - f.eks. i tilknytning til de eksisterende bygninger.

Udgangspunktet er, at nyt byggeri altid skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Det betyder, at der skal være en særlig begrundelse for at placere nyt byggeri andet sted på ejendommen. Afstandskrav til anden bebyggelse kan efter omstændighederne udgøre en tilstrækkelig begrundelse. Der kan også være situationer, hvor afstandskravene ikke løser problemer med nabogener, eksempelvis på grund af de stedlige vindforhold. I sådanne tilfælde kan kommunalbestyrelsen tillade eller godkende en placering af driftsbygninger uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer efter en samlet, konkret vurdering.

Hvis nabohensyn skal udgøre grundlaget for at fravige princippet om, at ny bebyggelse skal ske i tilknytning til den eksisterende, må der reelt ikke være andre alternativer, herunder f.eks. forureningsbegrænsning med ny teknologi, men det kræver teknologien er tilgængelig og realistisk for virksomheden, jf. Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2010, j.nr. MKN-130-00062.

Hvis det ikke er muligt at finde en egnet placering, og det nye byggeri vil være i strid med de landskabelige hensyn, jf. nedenfor, skal kommunen meddele et afslag, jf. husdyrgodkendelseslovens § 19, stk. 1, nr. 2, jf. § 31.

Ikke-erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på en landbrugsejendom

Andet end bygninger til husdyrproduktion, dvs. f.eks. boliger, detailsalg, vindmøller og lignende på husdyrbrug er ikke omfattet af husdyrgodkendelsesloven og skal derfor fortsat reguleres på sædvanlig vis gennem reglerne i bl.a. planlovens § 35 og § 36, jf. ovenfor.

Ikke-erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, som stadig er omfattet af husdyrgodkendelsesloven, kan derfor kun i denne forbindelse være f.eks. store landbrugsbygninger med industriel karakter eller fællesanlæg, der knytter sig til driften på flere ejendomme.

For sådant byggeri, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsejendommen, er det en altovervejende hovedregel, at dette kun kan opføres, hvis det vil være foreneligt med de landskabelige hensyn på stedet, dvs. landskabet kan tilgodeses gennem indplacering og farvevalg mv., og kun hvis bygningen opføres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen.

Selvom sådant byggeri opføres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, kan der stilles vilkår om indpasning, jf. vilkårsafsnittet nedenfor, eller meddeles afslag, hvis bygningen er uforenelig med landskabet, jf. husdyrgodkendelseslovens § 19, stk. 1, nr. 2, jf. § 31

Fastlæggelse og beskrivelse af de landskabelige hensyn

Bygningens placering og karakter skal efter lovens § 19, nr. 2, og § 23, nr. 4, afvejes over de landskabelige hensyn på stedet. Det gælder i princippet også erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, der planlægges opført i tilknytning til de eksisterende bygninger.

Husdyrgodkendelseslovens hensigt er, at kommunerne skal videreføre den hidtidige administration efter planlægningslovgivningen, herunder VVM-reglerne. De landskabelige hensyn, der skal varetages følger således i vidt omfang af planloven, jf. herved lovens § 12, eller af kommunens lokale planlægning i form af lokalplaner eller kommuneplanen. Loven lægger dog op til, at også friere overvejelser om landskabelige hensyn kan inddrages.

Kommunen skal inddrage 4 punkter:

  1. bygge- og beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelsesloven og planloven,
  2. særlige landskabelige, geologiske, natur-, rekreative eller kulturmæssige områder udpeget i den fysiske planlægning (kommuneplanen),
  3. naturområder og
  4. kulturhistoriske værdier

Kommunerne skal i princippet vurdere alle 4 punkter for hver ny bygning, men ofte vil der kunne tegnes en profil og et billede for området. Det kan dog være nødvendigt at bede ansøger om at udarbejde en visualisering af byggeriet, hvis dette ikke er færdigprojekteret på ansøgningstidspunktet.

Se nedenfor, hvordan afvejningen gennemføres i praksis.

Ad 1: Bygge- og beskyttelseslinjer

Der skal altid ved vurderingen af nyt byggeri tages hensyn til naturbeskyttelseslovens og planlovens regler om bygge- og beskyttelseslinjer.

Er det ansøgte projekt beliggende inden for byggelinjerne, skal der som udgangspunkt findes en anden placering - uanset om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt og beliggende sammen med anlæggets øvrige bygninger. Kan der ikke findes en anden placering uden for byggelinjen skal der meddeles et afslag, jf. husdyrgodkendelseslovens § 19, stk. 1, nr. 2, jf. § 31, og herved også § 22, stk. 1.

Der findes i vidt omfang undtagelser i byggelinjebestemmelserne, der giver mulighed for at opføre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for husdyrbruget på ejendommen, jf. vurderingen heraf ovenfor. Nedenfor ses en sammenfatning af bygge- og beskyttelseslinjerne i skemaform:

Beskyttelseslinje Afstand Retsgrundlag Undtagelser
Klitfredede arealer Defineret på kortNbl. §§ 8-9Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri
StrandbeskyttelseslinjenDefineret på kortNbl. § 15Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri
Kystnærhedszonen,Defineret på kortPl § 5 a & § 35, stk. 3Byggeri af underordnet betydning
Sø- og åbeskyttelseslinjen150 mNbl. § 16Nødvendige driftsbygninger
Skovbyggelinjen300 mNbl. § 17Nødvendige driftsbygninger
Fortidsmindelinjen100 mNbl. § 18Ikke synlige fortidsminder

I de landzonearealer, som er omfattet af planlovens 3 km kystnærhedszone, er udgangspunktet, at zonen skal friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Nye bygninger til landbrugsformål kan dog opføres uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse på den pågældende ejendom, hvis væsentlige miljøhensyn tilsiger det, og hvis væsentlige beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes.

Eksempel på inddragelse af skovbyggelinjen findes i Miljøklagenævnets afgørelse i sagen Fittingvej.

Ad 2: Særlige landskabelige, geologiske, natur-, rekreative- eller kulturmæssige områder udpeget i plangrundlaget (typisk kommuneplanen)

Ud over byggelinjerne skal kommunen vurdere anlægget i forhold til landskabelige, geologiske, natur-, rekreative eller kulturmæssige interesser, herunder anlæggets beliggenhed i eller nær områder udpeget i plangrundlaget - dvs. navnlig kommuneplanerne.

Der kan normalt ikke tillades byggeri og anlægsarbejder til landbrug inden for særlige beskyttelsesområder, medmindre det godtgøres fra ansøgers side, at det nye byggeri ikke vil have en væsentlig virkning på rekreative og landskabelige oplevelser eller levevilkår for det naturlige plante- og planteliv.

Kan dette ikke godtgøres skal der findes en alternativ placering, søges indpasning i tilstrækkelig grad i landskabet eller - hvis dette ikke er muligt - meddeles afslag, jf. § 19, stk. 1, jf. § 31.

Læs mere om landskabsværdier i kommuneplanlægningen i Miljøministriets vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen.

Ad 3: Naturområder

I forhold til naturområder er det navnlig tre områder kommunen skal undersøge:

  • I de internationale beskyttelsesområder (Natura 2000) må der ikke planlægges eller gives konkrete tilladelser til byggeri som er i strid med udpegningsgrundlaget for det pågældende område. Se § 7 i habitatbekendtgørelsen.

  • Lavbundsområder skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Nødvendigt byggeri i lavbundsområder, hvor naturtilstanden kunstigt er ændret, skal udformes på en sådan måde, at mulighederne for naturgenopretning så vidt muligt opretholdes.

  • Naturbeskyttelseslovens § 3 indeholder forbud mod at ændre tilstanden inden for visse naturtyper (§ 3-områder), herunder ved at bebygge arealer.

  • Fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6.

Ad 4: Kulturhistoriske værdier

Kommunalbestyrelsen skal vurdere om nybyggeri er til gene for kulturhistoriske værdier, selvom byggeriet ikke ligger inden for en bygge- eller beskyttelseslinje. Kommunen skal herved lægge vægt på de kulturhistoriske interesser i landskabet, der ofte er knyttet til enkeltstående kulturspor og til større eller mindre, sammenhængende områder – fx områder med karakteristiske bebyggelsesmønstre, herregårdslandskaber eller områder med et særligt velbevaret system af diger eller særligt mange gravhøje.

Kommuneplanerne har udpeget de bevaringsværdige landsbyer, mens det ikke er alle kommuneplaner, som har udpeget særligt beskyttelsesværdige kulturmiljøer. I nogle kommuner er de kulturhistoriske interesser kortlagt i det stedlige kulturmiljøatlas eller kommuneatlas.

Inden for kirkeomgivelserne (uden for byggelinjen) må hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og i landsbymiljøet ikke tilsidesættes ved opførelse af bygninger, tekniske anlæg med videre. Normalt vil det være tilstrækkeligt at konstatere, at byggelinjen er overholdt, og der ikke i kommuneplan/regionplan er særlige forhold, der taler imod nyt byggeri i nærheden af kirken.

Læs mere i Naurstyrelsens udgivelse "Apropos" nr. 4 om kulturmiljøet i kommuneplanlægningen for det åbne land.

Hvordan gennemføres vurderingen og afvejningen i praksis?

Et eksempel på, hvordan afvejningen skal gennemføres, findes i Miljøklagenævnets afgørelse i sagen om "Løjtved Gods". I sagen skulle der etableres et nyt staldanlæg og fire kornsiloer. Staldanlægget og kornsiloerne planlagdes opført i det åbne land ca. 420 meter vest fra de eksisterende bygninger på Løjtved Gods. Der etableredes også en beholder til flydende husdyrgødning ca. 170 meter vest for det nye staldanlæg.

Miljøklagenævnet udtalte bl.a. følgende i nævnets vurdering af landskabspåvirkningen:

Nævnet skal bemærke, at husdyrbruglovens udgangspunkt er, at bygninger skal placeres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesareal. Med de hidtidige bebyggelsesarealer forstås efter praksis i landzonebestemmelserne primært det område, hvor ejendommens bebyggelse ligger samlet. Miljøklagenævnet finder ikke, at der i sagen foreligger en tilstrækkelig begrundelse for, hvorfor kommunen har vurderet, at en udvidelse af bygningsarealet i tilknytning til den eksisterende bebyggelse umuliggøres af den bynære placering. ...

Nævnet har endvidere foretaget en nærmere vurdering af den ansøgte placering i landskabet. Ifølge regionplan for Fyns Amt ligger området ikke i særlige landskabelige beskyttelsesområder eller større sammenhængende landskabsområder. Staldanlægget placeres ikke inden for sø-, å- eller fortidsmindebeskyttelseslinjer eller kirke- eller skovbyggelinjer. Der er ingen særlige naturværdier eller naturarealer beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3 i umiddelbar nærhed af den ønskede placering. Staldanlægget ønskes placeret i et lettere kuperet moræne landskab. Omkring den ønskede placering er terrænet forholdsvis jævnt.

Den nye stald ønskes placeret i et område, der allerede domineres af tre vindmøller på mellem 48 - 52 meter fra fundament til centerlinje i navet. Desuden er markerne omkring vindmøllerne præget af et højspændingsanlæg (ifølge Lokalplan nr. 59. 04 Bestemmelser for vindmølleområdet i Stenstrup Løjtved).

Samlet set finder Miljøklagenævnet derfor, at en placering i det åbne land ca. 420 meter fra Løjtved gods kan tiltrædes, idet byggeriet indpasses i landskabet, mht. bygningsmaterialer og -farver, samt at der stilles vilkår om skærmende beplantning om staldanlægget.

Miljøklagenævnet finder dog, at beholder til flydende husdyrgødning skal placeres i tilknytning til det nye staldanlæg, således at anlægget fremstår som et samlet anlæg. Der skal etableres skærmende beplantning rundt om den nye stald og beholder til husdyrgødning. Beplantningen skal bestå af hjemmehørende arter.


Links til afgørelser fra Miljøklagenævnet mv.

Miljøministeriets vejledning om landzoneadministration (vejledning nr. 9563 af 16. oktober 2002)

Miljøklagenævnets afgørelse af 27. februar 2009 (j.nr. 130-00028)
Miljøklagenævnets afgørelse af 11. marts 2009 (j.nr. 130-00098)
Miljøklagenævnets afgørelse af 22. juni 2009 (j.nr. 130-00157)
Miljøklagenævnets afgørelse af 30. juni 2009 (j.nr. 130-00410)
Miljøklagenævnets afgørelse af 28. august 2009 (j.nr. 130-00108)
Miljøklagenævnets afgørelse af 8. januar 2010 (j.nr. 130-00307)
Miljøklagenævnets afgørelse af 2. februar 2010 (j.nr. 130-00374)
Miljøklagenævnets afgørelse af 11. maj 2010 (j.nr. 130-00062)
Miljøklagenævnets afgørelse af 25. juni 2010 (j.nr. 130-00058)

Vilkår

Helpdesksvar om emnet



Svar fra husdyrhelpdesken om landskab og planforhold


Version 2.0 - 14. januar 2011